(5 personer)
1 vanillestang glækkes på lang og alle korn skrabes ud
½ l kaffefløde
75 gram sukker
120 gram pasteuriserede æggeblommer
Hæld vanille, fløde og sukker i en gryde, og kog det op. Lad det så stå og simre i ca. 10 minutter, så den fulde vanillesmag kommer frem.
Hæld æggeblommer op i en skål og hæld den varme fløde langsomt over dem i en tynd stråle. Rør med en ske. Rør endelig ikke med et piskeris, da det tilfører brûléen luft.
Når al fløden er tilsat æggemassen, og den er rørt helt glat og uden æggestrimler i fløden, sis massen, hældes i de ønskede skåle og sættes i ovnen på ca. 100 grader i godt 15 minutter, eller til cremen sætter sig. Cremen skal være tyk og ikke flydende i midten.
Når cremen er færdig, stilles den på køl i et par timer.
Drys toppen med sukker og karameliser det med en bunsenbrænder. hvis man ikke har sådan en, kan man smelte sukkeret under ovnens grill. Det kræver en uhyre varm ovn, og at man holder konstant øje med processen.
Resultatet skal være, som om sukkeret er et tyndt lag is over den bløde sø. Når du stikker skeen igennem sukkeret, knækker det i store flager, der knuses med cremen i munden, sprødt mod blødt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar