tirsdag den 19. maj 2009

Kalvemedaljon'er i Bock sauce

(4 personer)

4 tykke medaljoner skåret af kalvefilet eller tyksteg.

Sauce:
2 dl øl af typen Bock
1 spsk rørsukker
2 dl kalvebouillon
50 gram koldt smør

Til saucen koges øllet ind til der er 1/3 del tilbage. Tilsæt bouillon og smag til md salt, peber og rørsukker. Lige inden servering piskes det kolde smør i små klumper i den simrende sauce, til den erglat og let jævnet.

Steg bøfferne på en grillpande eller i brunet smør på en almindelig pande.

Alt kød steges mest jævnt, når det som udgangspunkt har stuetemperatur. Husk at drysse med groft salt og peber.

Kødet anrettes på dampede asparges og babyspinat vendt i en let dressing. Dertil skiver af tomat, der er tørrede i ovnen natten over ved 80 grader.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar