tirsdag den 29. maj 2012

Salat vinaigrette med kylling og asparges



4 kyllingebrystfileter
1 spsk olivenolie til pensling
1 bundt grønne asparges
1 romainesalat eller 2 miniromaine
1 bakke babyleave, grøn
1 bundt kørvel

Sennepsvinaigrette
1 spsk vineddike
3 spsk olivenolie
2 tsk sød- eller grovkornet sennep
1-2 tsk flydende honning
1/2 tsk salt

Croutoner
2 skiver surdejsbrød
2 spsk olivenolie

Tilbehør: groft brød

Tænd ovnen på 200 grader.
Pensl kyllingebrystfileterne med olie og grill dem i ca. 5 minutter på hver siden på en grillpande. Tag kyllingen af panden og skær dem i skiver.

Knæk den nederste træede ende af aspargesene. Damp aspargesene i 1 minut. Skær asparges i snitter.
Skyl salaterne og slyng dem tør. Pisk ingredienserne til dressingen sammen og vend med salaten.

Skær brødet i tern og vend med olien. Fordel brødet på en bageplade med bagepapir og rist brødet i ovnen i ca. 8 minutter til croutonerne er gyldne.

Anret salaten med kylling i skiver, aspargessnitter og croutoner. Top med kørvel og server med groft brød.

Tip
Kørvel kan erstattes af andre krydderurter som fx bredbladet persille, kruspersille eller basilikum.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar