lørdag den 2. juni 2012

Gulerodsbrød med spelt


Brødet skal hæve koldt natten over. Det er dejligt nemt, når der kommer gæster til morgenmad og giver god smag til brødet.

3 dl vand
2 dl yoghurt naturel
15 g gær
1 spsk. flydende honning
1 spsk. salt
75 g solsikkefrø
200 g groft speltmel
Ca. 400 g hvedemel
200 g revne gulerødder
1 æg til pensling
Solsikkefrø til drys


Dag 1
Kom vand og yoghurt naturel i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt honning og salt og rør solsikkefrø, spelmel og dernæst hvedemel i dejen lidt ad gangen. Rør godt i dejen til den har konsistens som en tyk havregrød.
Stil dejen tildækket i køleskabet til næste dag.

Dag 2
Tag dejen ud af køleskabet. Riv gulerødderne og ælt dem godt ind i dejen.
Form dejen til to brød - gerne lidt skødesløst - og læg dem på hver sin bageplade med bagepapir. Dejen er lidt klistret og det skal den være. Lad brødene hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time.
Tænd ovnen på 250 grader. Pensl brødene med sammenpisket æg og drys med solsikkefrø. Bag brødene i 10 minutter Skru ned til 200 grader og bag i yderligere ca. 20 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar