onsdag den 26. september 2012

Æblechutney


Koldpresset jomfruolivenolie
2 fintsnittede rødløg
500 g madæbler
100 g rosiner
100 g pinjekerner, ristede gyldne på en tør pande
1 finthakket chili
2 tsk. stødt kanel
3-4 stjerneanis
3 stænger hel kanel
8 kardemommekapsler
Ca. 1-2 dl æblecidereddike, alt efter smag
Ca. 300 g rørsukker eller mere efter smag
Evt. atamon til skylning af glas

De fintsnittede løg sauteres i olien hvorefter æblerne tilsættes sammen med finthakket chili, stødt kanel og de hele krydderier. Derefter tilsættes æblecidereddike og sukker.
Det hele koger indtil chutneyen har den rette konsistens. Ca. 10 minutter før chutneyen fjernes fra varmekilden, tilsættes rosiner og pinjekerner. De koger med i 10 minutter hvorefter chutneyen hældes på skoldede atamonskyllede glas.

fredag den 21. september 2012

Kammuslinger og speck på grillspyd, penslet med honning-limemarinade




grov æblesalsa


5 store sommer æbler (her er brugt Aroma og Discovery)
1 lille rødløg, eller efter smag
En håndfuld valnøddekerner
Saft fra en citron
Fintrevet skal og evt. saft fra en økologisk appelsin
Æblesirup, ahornsirup eller flydende honning
Friske krydderurter såsom citrontimian, mynte, citronmelisse, basilikum eller andet godt.
Salt & friskkværnet sort peber


Æblerne skæres i fine tern og blandes med helt fintsnittet rødløg. Valnødderne brækkes i kvarte og ristes for svag varme på en tør pande til de begynder at tage farve, derefter hakkes de groft og blandes sammen med æbler og løg.
Saften fra en halv eller en hel citron presses hen over, og fintrevet skal fra en økologisk appelsin blandes i. Saften fra appelsinen kan også tilsættes efter smag og behag. Find en håndfuld eller to af dine yndlings krydderurter, hak dem fint og bland dem i salsaen.
Til sidst smages salsaen til med æblesirup eller noget andet sødt og godt såsom ahornsirup eller flydende honning, samt salt og friskkværnet sort peber.

onsdag den 19. september 2012

Naan



Æblesirup


Ca. 1 l ufiltreret æblesaft, gerne friskpresset, kan også købes på flaske hos helsekos

750 g rørsukker
1 vanillestang


Æblesaften hældes i en gryde. Vanillestangen flækkes og kornene skrabes fri hvorefter både vanillestang og korn tilsættes. Sukkeret tilsættes og det hele koger indtil siruppen har den rigtige konsistens.