lørdag den 16. maj 2009

Gazpacho

4 personer

3 fed hvidløg
1 grøn peberfrugt, ca. 220 gram
2 skiver almindeligt hvidt brød
1 liter mineralvand til at lægge brødet i blød og lidt til suppen
400 g gode, modne tomater eller 1 glas god spansk tomat a 400 gram
3 cl (30 ml) sherryeddike
lidt salt
1½ dl olivenolie

Croutoner:
3 kviste oregano
ca 2 tsk groft salt
2 spsk god olivenolie
ca. 2 skiver almindeligt hvidt brød

Gazpacho
  1. Pil hvidløgene
  2. Skyl og tør peberfrugten, og tag kernerne ud.
  3. Læg brødet i blød i mineralvand.
  4. Kom hvidløg, peberfrugt, brød med det vand, der hænger ved, og tomat med væden i en blender og blend det.
  5. Hvis du bruger friske tomater, skal du blot fjerne toppen. De behøver ikke blive flået.
  6. Kom sherryeddike og salt i, og blend igen.
  7. Kom til sidsts olievenolie i - i en tynd stråle, mens maskinen kører.
  8. Smag til med salt, og fortynd evt. med lidt mere mineralvand, indtil suppen perler på tungen.
  9. Gazpacho skal ikke blendes længe. Den må godt have en lidt grov konsistens.
  10. Stil suppen i køleskabet indtil servering.

Croutoner

  1. Lav hjemmelavede croutoner krydret md oregano som tilbehør til gazpachoen.
  2. Stød 3 kviste friske oreganoblade i en morter sammen med groft salt.
  3. Spæd til med 2 spsk god olivenolie.
  4. Bræk brødet i grove stykker og vend dem i blandingen fra morteren i en stor skål.
  5. Tør dem i ovnen ved 200 grader i 5-10 minutter, til de er godt gyldne.
  6. Tag de grove croutoner ud af ovnen, og køl af på en rist.
  7. De er rigtig lækre, så det er en god ide at lave mange af dem. De holder også længe i et tæt lukket glas.

Tips

Det kan ofte bedst betale sig at bruge italienske eller spanske dåsetomater i stedet for rigtige tomater til gazpachoen, fordi det er svært at opdrive tomater, der er saftige nok.

Servér evt. suppen med chips af grøntsager: f. eks. auberginer, squash eller søde kartofler. Skær dem i meget stynde skiver, og dybsteg i olivenolie. Tag dem op og læg dem på et stykke papir, så de bliver sprøde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar