tirsdag den 9. februar 2010

Rosenkålsuppe med krydderurter og nødder

(4 personer)


ca. 80 g hasselnøddekerner

500 g rosenkål

1 stort løg

1 fed hvidløg

1 stor kartoffel (100-150 g) af en melet sort (fx Estima)

1 tynd skive selleri

2 spsk. smør

2 spsk. olivenolie

1 lille tsk. karry

4 dl god hønse-, kalve- eller grønsagsbouillon

salt og peber

3-4 små kviste løvstikke

1 bundt purløg (½ lille potte)

1 dl fløde

1 dl sødmælk

lidt reven muskatnød

citronsaft eller hvidvinseddike

  • Rist nødderne i ovnen ved 125 grader i 12-15 min., eller på en pande over svagt blus i 5-7 min. – hold dem i konstant bevægelse imens. Lad dem køle af.
  • Rens og trim rosenkålene. Pil løg og hvidløg. Skræl kartoffel og selleri. Skær alle grøntsager i små stykker, men hold dem adskilt. Klar løg og hvidløg i smør og olie i en gryde. Tilsæt rosenkål og lad dem simre i 3-4 min. sammen med løgene, uden at noget af det tager farve. Tilsæt karry og lad det simre yderligere et minuts tid. Tilsæt kartoffel, selleri, bouillon, 5 dl vand samt lidt salt og peber. Læg låg på gryden og lad det koge blidt, til alt er meget mørt (20-25 min.) Hak nødder og krydderurter fint imens.
  • Blend grøntsager og væske, til det er helt glat, blend det af et par gange. Hæld det hele tilbage i gryden, tilsæt fløde og mælk og lad suppen komme i kog og småkoge i 3-4 min. Krydr med muskatnød og smag til med salt og peber samt lidt citronsaft eller vineddike.
  • Server suppen med de hakkede krydderurter og nødder over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar