søndag den 18. april 2010

Crème Brûlée med ingefær og lime

(4 personer)

6 dl piskefløde

1 dl mælk

1 vanillestang, flækket

7 æggeblommer

3 spsk sukker

2 tsk ingefærpulver

1½ spsk limesaft

1 limeskal, revet

1 tsk frisk ingefær, fintrevet

3 spsk sukker, til flambering


  1. kom fløde, mælk og vanillestang i en gryde, og varm det langsomt op til lige under kogepunktet.
  2. Pisk æggeblommer og sukker let og luftigt.
  3. Tilsæt ingefærpulver, limesaft, limeskal og ingefær til æggemassen.
  4. Fortsæt med at piske æggemassen grundigt.
  5. Fjern vanillestangen fra den varme fløde.
  6. Hæld i en jævn stråle den varme fløde i æggeblandingen, mens der røres rundt.
  7. Filtrer blandingen gennem en fintmasket sigte til en anden stor skål, og fjern forsigtigt skum fra overfladen af blandingen.
  8. Hæld blandingen i 4 skåle, og placér dem i et ildfast fad. Hæld varmt vand i fadet indtil vandstanden er halvvejs oppe på siderne af skålene.
  9. Dæk det ildfaste fad til, og placer det på ovnens nederste rille.
  10. Bag i 40 minutter ved 150 grader eller til brûléerne er stivnet i kanterne.
  11. Køl dem af ved stuetemperatur, og sæt dem i køleskab indtil de skal bruges.
  12. Lige før servering strøs en lille smule sukker ud over hver crème brûlée. Det er vigtigt, det er et tyndt lag.
  13. Karamellisér med en gasbrænder hver crème brûlée, så der kommer et låg af meget tyndt sukkerkaramel.

Det er en meget delikat crème brûlée.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar