søndag den 27. maj 2012

Juiceloven


Tilsæt et par dråber olivenolie - helst koldpresset jomfruolivenolie. Vitamingrupper er enten fedt- eller vandopløselige. De vandopløselige vitaminer er f. eks. B og C. De fedtopløselige er bl.a. Vitamin A, D og E. De få dråber olie i en juice hjælper kroppen med at optage de fedtopløselige vitaminer. Man behøver ikke olien, hvis der f. eks. er avocado i ens juice. For avocado er fed nok i sig selv til at få optagelsen i kroppen til at fungere.
Det første, der skal i blenderen er en isterning. Iesterningen køler blenderen, der bliver varm, når den kører. Varme dræber vitaminer og mineraler. Og så smager juicen bedre, når den er kold.
Drik juicen med det samme. Jo hurtigere man drikker juicen, des flere vitaminer og mineraler får man ud af den.
Miks med omtanke. Vitaminer og mineraler opfører sig som synergister og antagonister. Enten hjælper de hinanden med at blive optaget i kroppen eller de blokerer for hinanden. Det er en god ide at blande jordbær og appelsin, fordi C-vitamin gør det nemmere at optage jern fra jordbær. Ingefær og gulerod er et godt match, fordi man kan optage mere A-vitamin fra guleroden, når man hjælper lidt på vej med zink fra ingefær. Man skal ikke blande A- og K-vitamin, fordi de blokerer for hinanden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar