Viser opslag med etiketten is. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten is. Vis alle opslag

fredag den 29. juni 2012

Is med sommerfyld - en sommerdessert (4 pers.)



Hvis du ikke har tid til at lave isen selv, så brug en god vanilleis og rør den blød. Det giver også en meget delikat og frisk sommerdessert.

mandag den 28. maj 2012

søndag den 27. maj 2012

Mille-feuille med vanilleiscreme



(8 pers.)

Vanilleiscreme:
5 dl fløde 13%
4 dl sødmælk
140 g sukker
40 g glukose
1 stang Tahiti vanille
8 æggeblommer

Rosmarin æbler:
4 gode æbler f.eks. Elstar
1 spsk akaciehonning
Saft og skal af ½ citron
1 stort bdt. frisk rosmarin

Mille-feuille:
2-3 plader butterdej af smør (optøede)
1 spsk flormelis

Til isen piskes æggeblommerne grundigt med halvdelen af sukkeret, til det er lyst og let.
Fløde, mælk, glukose og resten af sukkeret koges op sammen med den flækkede stang vanille.
Blandingen piskes gradvist i æggeblommer og sukker.
Blandingen varmes forsigtigt igennem under omrøring, til den er let legeret – det må ikke komme i nærheden af kogepunktet
Dækkes med film og sættes på køl. Når blandingen er afkølet, fjernes vanillestangen og massen fryses i ismaskine.

Æblerne skrælles og skæres i tern på ca. ½ cm. Honningen varmes op i en pande, æblernes vendes heri, til de er møre, og blandingen tilsættes derefter 1 spsk citronsaft og reven citronskal. Vendes kort og tages af blusset.

Halvdelen af de hele rosmarinkviste lægges på et lille fad, æblerne lægges på, og resten af rosmarinen lægges over. Det pakkes i film og sættes på køl.

Butterdejen udrulles til 1-2 millimeters tykkelse. Pladerne lægges på bagepapir på en bageplade, dækkes med et nyt lag bagepapir, og en anden bageplade lægges ovenpå. Bages på denne måde under pres med en tung genstand ovenpå (evt. et ildfast fad) ved 160 grader, til de er gyldne. Tages ud af presset imellem bagepladerne og skæres ud, så der er 3 plader á 5 cm til hver person. Der sigtes lidt flormelis på hver.

Æbler, mille-feuille og is anrettes som på billedet. Ovenpå ses sprød chokolade-krokant. Den er lidt svær. Og det kræver en såkaldt bagemåtte af gummi (kan bestilles hos en isenkræmmer).

En håndfuld nødder vendes på panden i gylden karamel, køler af og knuses let (nøddekrokant).
50 g flormelis,
50 g mel,
 ½ dl æggehvider og
1 tsk kakao piskes sammen.
50 g usaltet, smeltet smør røres i.

Blandingen afkøles, smøres tyndt ud på gummimåtte, drysses med nøddekrokant og bages i forvarmet ovn ved 160 grader i 8-10 minutter. Når det er
afkølet, brækkes det i brud og anrettes som vist.

fredag den 25. maj 2012

Jordbær med vanilleis og peber


400 gr. jordbær
8 kugler vaniljeis
40 gr. mørk chokolade, 72 % kakao
4 spsk. Pernod
Sort peber

Skyl jordbærrene let og nip blomsten af.

Rør vaniljeisen med grofthakket chokolade og Pernod.

Server jordbærrene hele med den rørte is. Dryp lidt Pernod henover og afslut med friskkværnet sort peber.

Vær ikke bange for den friskkværnede peber, det smager fantastisk til de søde jordbær, og pas på denne dessert kan blive stærkt vanedannende!

søndag den 17. maj 2009

Hvidløgsis

4 personer

½ fløde 13%
4 pasteuriserede æggeblommer
150 g sukker
4 fed hvidløg
Et nip salt


Pisk æggeblommer lyse og skummende med sukkeret.

Kog fløden op med hvidløg og lad den trække ½ times tid.

Si hvidløget fra.

Hæld den varme mælk i æggeblandingen og kom det hele tilbage i gryden.

Lad massen tykne over svag ild mens der piskes konstant.

Smag til med et lille nip salt og køl af.

Hvis man ønsker mere hvidløgssmag, kan et af de kogte fed pureres og kommes i massen.

Kør isen på ismaskine.