Viser opslag med etiketten valnødder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten valnødder. Vis alle opslag

fredag den 21. september 2012

grov æblesalsa


5 store sommer æbler (her er brugt Aroma og Discovery)
1 lille rødløg, eller efter smag
En håndfuld valnøddekerner
Saft fra en citron
Fintrevet skal og evt. saft fra en økologisk appelsin
Æblesirup, ahornsirup eller flydende honning
Friske krydderurter såsom citrontimian, mynte, citronmelisse, basilikum eller andet godt.
Salt & friskkværnet sort peber


Æblerne skæres i fine tern og blandes med helt fintsnittet rødløg. Valnødderne brækkes i kvarte og ristes for svag varme på en tør pande til de begynder at tage farve, derefter hakkes de groft og blandes sammen med æbler og løg.
Saften fra en halv eller en hel citron presses hen over, og fintrevet skal fra en økologisk appelsin blandes i. Saften fra appelsinen kan også tilsættes efter smag og behag. Find en håndfuld eller to af dine yndlings krydderurter, hak dem fint og bland dem i salsaen.
Til sidst smages salsaen til med æblesirup eller noget andet sødt og godt såsom ahornsirup eller flydende honning, samt salt og friskkværnet sort peber.

fredag den 25. maj 2012

Varm gedeost med hindbær


2 stk. miniromaine
1 håndfuld frisée salat
200 g friske hindbær
50 g valnødder

Vinaigrette
1 spsk. vineddike
½ tsk. salt
Friskkværnet peber
1 tsk. grovkornet sennep
2 spsk ekstra jomfru olivenolie

8 skiver flûtes
200 g gedeost i rulle, evt. brieost
Lidt flydende honning
Tilberedningsmetode
Skyl salaten og slyng den tør.

Ryst eddike sammen med salt, peber, sennep og olivenolie til en dressing. Vend forsigtigt dressingen i salaten sammen med hindbær og valnødder.

Tænd ovnen på 225 grader.

Skær gedeost i skiver og fordel på brødene. Rist brødene i ovnen i ca. 8 minutter, til osten er smeltet.

Anret brødet på salaten og dryp lidt honning over. Krydr med salt og peber.

torsdag den 25. juni 2009

Pæresalat med blåbær og valnødder

(3-4 personer)
150 g grøn salat
100 g radiccio
500 g modne pærer
saften af ½ citron
2 spsk valnøddeolie
2 spsk rapsolie
2 spsk balsamicoeddike
2 spsk friskpresset appelsinsaft
1 spsk honning eller god sirup
30 g valnødder
50 g blåbær
havsalt og friskkværnet peber efter behag

Skyl salaterne under koldt vand og tør bladene.

Pluk bladene i mindre stykker og kom dem op i en skål.

Skræl pærerne, fjern kernehuset og skær pærerne i skiver.

Vend pæreskiverne i citronsaften.

Rør olierne sammen med eddiken, appelsinsaften og honningen. Smag til med salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend det hele forsigtigt.

Anret salaten på en tallerken og fordel pæreskiverne ovenpå.

Drys med valnødderne og blåbærrene og server salaten med et godt brød.

mandag den 18. maj 2009

Niels Juels Valnøddemousse

150 gram valnødder
100 gram sukker
1/4 liter creme fraiche 38%
1/4 liter piskefløde

Sukker sættes over i en tykbundet gryde eller pande og karameliseres. Valnødder lægges i sukkermassen og vendes flittigt. Valnødderne hældes på en plade og køles af. Når valnødder er helt kolde, knuses de groft i en blender eller med en kniv.

Creme fraiche og piskefløde piskes stift hver for sig - bandes forsigtigt med valnødderne. Moussen hældes i en skål og sættes i køleskabet i minimum 2 timer - tildækket.

Moussen serveres med friske frugter. F. eks. kiwi, papaya, melon, jordbær, ananas.

Konsulinde Holms chokoladekage

3 hele æg
½ dl stærk kaffe
250 gram sukker
1 tsk vanille
150 gram mel
3 spsk kakao
1 tsk bagepulver
125 gram smeltet smør
50 gram hakkede hasselnødder/mandler/valnødder

Æg og kaffe piskes skummende.

Sukker og vanille piskes i ægge- og kaffemassen. Der piskes til massen er tyk og skummende.

Mel, bagepulver og kakao sigtes sammen og blandes i dejen med let hånd.

Smeltet, afkølet smør og hasselnødder/mandler/valnødder røres i dejen.

Kagen bages i en sandkageform ved 180 grader i en time.

lørdag den 16. maj 2009

Fougasse med blå ost og valnødder (2 stk)

450 g hvedemel
2 tsk salt
20 g gær
2 1/4 dl vand
1 spsk olivenolie

Fyld:
125 g blåskimmelost, smuldret
125 g valnødder, hakkede


Bland ingredienserne til dejen og ælt den glat og smidig. Det tager ca. 10 minutter.

Stil dejen til hævning et lunt sted 1 time.

Slå dejen ned, når den er hævet til dobbelt størrelse.

Del dejen i 2 lige store stykker.

Flad stykkerne ud med hånden. De skal være ca. 1 cm tykke

Fyld:

For del den smuldrede ost på hvert dejstykke og drys nødderne over.

Fold den flade dej ind over sig selv. Først 2/3 og luk med den sidste 1/3.

Rul ud til 25 X 15 cm.

Form og stræk brødet brødet ovalt. Det behøver ikke være helt regulært.

Skær med en kniv 4-5 diagonale snit i dejen - næsten helt ud til kanten og træk dejen ud, så den ligner en stige.

Lad brødet efterhæve 1 time til dobbelt størrelse.

Pensl med olie og salt.

Bag ved 230 grader i 15-20 minutter

Hvidkålssalat med appelsin, æble og ristede valnødder

2 appelsiner
1 stort æble
½ hvidkålshoved, meget fint snittet
2 store gulerødder, skrællede og groftrevne
4 stk forårsløg, fintskårne
50 gram valnødder, ristede og grofthakkede
2 spsk kruspersille, grofthakket

Dressing:
1 dl mayonaise
½ dl kærnemælk
1 fed hvidløg, knust
1-2 spsk æblecidereddike
2 tsk lyst rørsukker
salt og peber


Bland ingredienserne til dressingen, og stil den på køl til den skal bruges

Skræl appelsinerne og skær dem i små stykker.

Skær æblet i tern og bland frugten med hvidkål, gulerødder, forårsløg, valnødder og kruspersille

Hæls dressingen over, og bland det hele med let hånd og lad salaten trække i nogle minutter

onsdag den 13. maj 2009

Nøddemuffins

200 gram smør
200 gram sukker
3 æg
100 gram finthakkede nødder (mandler / hasselnødder / valnødder)
125 gram mel
1 tsk bagepulver
1 dl mælk
100 gram overtrækschokolade
1 tsk smør

  1. Rør smør og sukker skummende
  2. Tilsæt æggene ét af gangen
  3. Bland nødder, mel og bagepulver og rør blandingen i dejen sammen med mælken
  4. Kom dejen i små smurte papirsforme
  5. Bages ved 200 grader i 10-12 minutter
  6. Afkøles
  7. Træk den smeltede chokolade over