Viser opslag med etiketten solsikkefrø. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten solsikkefrø. Vis alle opslag

lørdag den 2. juni 2012

Gulerodsbrød med spelt


Brødet skal hæve koldt natten over. Det er dejligt nemt, når der kommer gæster til morgenmad og giver god smag til brødet.

3 dl vand
2 dl yoghurt naturel
15 g gær
1 spsk. flydende honning
1 spsk. salt
75 g solsikkefrø
200 g groft speltmel
Ca. 400 g hvedemel
200 g revne gulerødder
1 æg til pensling
Solsikkefrø til drys


Dag 1
Kom vand og yoghurt naturel i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt honning og salt og rør solsikkefrø, spelmel og dernæst hvedemel i dejen lidt ad gangen. Rør godt i dejen til den har konsistens som en tyk havregrød.
Stil dejen tildækket i køleskabet til næste dag.

Dag 2
Tag dejen ud af køleskabet. Riv gulerødderne og ælt dem godt ind i dejen.
Form dejen til to brød - gerne lidt skødesløst - og læg dem på hver sin bageplade med bagepapir. Dejen er lidt klistret og det skal den være. Lad brødene hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time.
Tænd ovnen på 250 grader. Pensl brødene med sammenpisket æg og drys med solsikkefrø. Bag brødene i 10 minutter Skru ned til 200 grader og bag i yderligere ca. 20 minutter.

onsdag den 28. oktober 2009

Knækbrød med kerner

1 dl speltflager (eller havregryn)

1 dl hørfrø

1 dl sesamfrø

1 dl græskarkerner

1 dl solsikkefrø

3½ dl hvedemel (eller speltmel)

2 dl vand

1 ¼ dl olie

1 tsk bagepulver

1½ tsk salt


Bland alle tørre dele først. Tilsæt olie og vand og bland godt.

Del dejen i 2 dele, der lægges mellem 2 stykker bagepapir. Rulles ud til bagepladens størrelse.

Skæres i firkanter med en pizzakniv eller kagespore.

Bages 12-15 minutter ved 200 grader.