Viser opslag med etiketten rejer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rejer. Vis alle opslag

lørdag den 19. juni 2010

Hvide og grønne asparges med rejer, rødløg, dild og hvidløgsdressing

Forret til 4 personer

12 hvide asparges

12 grønne asparges

300 gram kogte rejer (store grønlanske rejer i lage eller i dybfrost (Princip – Føtex)

1 rødløg

1 bundt dild

Salt og peber

250 gram creme fraiche

100 gram majonæse

2 fed hvidløg

4 skiver ristet brød

  • Knæk den tykke ende af aspargesene og kog dem kort i ca. 1 minut.
  • Rør creme fraiche, majonæse, hakket hvidløg og lidt salt sammen, og lad det trække lidt.
  • Anret aspargesene på en tallerken.
  • Læg en skefuld hvidløgsdressing på aspargesene og derefter en håndfuld rejer.
  • Drys med rødløg, salt og peber.
  • Pynt med dild.
  • Server med ekstra hvidløgsdressing og ristet brød.

lørdag den 5. september 2009

Gulerodssuppe med chili, kongerejer og koriander

(4 personer)

500 g økologiske gulerødder

2 løg

Chili efter smag

1 liter lys hønsebouillon

200 g friske kongerejer

Salt og peber

1 bdt koriander

6-8 korianderfrø

Olie


  1. Skræl gulerødderne, skær dem groft
  2. Pil løgene og skær dem i mindre stykker
  3. Kom olie i en gryde, varm den op og sauter løgene og gulerødderne heri – lad dem simre i 6-8 minutter, uden at de tager farve
  4. Skær chilierne fint og tilsæt sammen med korianderfrøene
  5. Hæld bouillonen på og lad det simre i 30 minutter
  6. Kom det hele i en blender og blend det til en glad, cremet suppe
  7. Tilsmag med salt og peber
  8. Varm en pande med olie og steg kongerejerne herpå. Krydr med salt og peber.
  9. Server de nystegte rejer i den varme suppe.

Tilberedningstid: 45 minutter


Tilbehør: Kom tern af både lyst brød og rugbrød i et fad. Krydr med lidt olie, havsalt, citron og paprika. Steg dem sprøde i ovnen og server dem varme til suppen.

søndag den 17. maj 2009

Gambas al ajillo

4 personer

1 stor pose rå tigerrejer
1 bundt bredbladet persille
Tørret chili efter smag
Ca. 20 fed hvidløg
2 dl. olivenolie
Evt. en klump smør


Panden skal på bordet, så vælg en pæn en af smedejern eller evt. en af lertøj, som kan tåle at stå over ilden.

Pil skallerne af rejerne.

Hak persillen groft.

Pil ufattelige mængder hvidløgsfed og skær dem i tynde skiver.

Varm olien op i en pande til den er meget varm.

Kom hvidløgene ved og steg dem et øjeblik til de lige begynder at tage lidt farve.

Kom tørrede chilliflager ved og derpå rejerne som steges til de er smukt lyserøde.

Kom persillen ved og sving evt. en lille klump smør i til sidst.

Smag til med salt og server retten øjeblikkelig mens den er rygende varm.

Godt brød til at svuppe hvidløgsolien op er nødvendigt.

Og masser af kold hvidvin.