Viser opslag med etiketten mandariner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mandariner. Vis alle opslag

mandag den 18. maj 2009

Orangemazarin

190 gram usaltet smør
190 gram sukker
190 gram marcipan
½ stang vanille
Fintrevet skal af ½ appelsin
2 dl pasteuriseret hel-æg
45 gram maizena


Syltede mandariner

6 mandariner
½ liter vand
750 gram sukker
1 stjerneanis
1 stang kanel
½ stang vanille


Smør og sukker blendes godt i foodprocessoren. Marcipan, kornene fra vanillestangen og maizena tilsættes og køres ud i massen.

Æggene tilsættes lidt ad gangen.

Bages ved 160 grader i 45 minutter.

Syltede mandariner:
Mandarinerne skæres fri for skind med en lille, skarp kniv og puttes i et sylteglas af passende størrelse.

Vand, sukker og krydderier koges op og hældes over mandarinerne.

Låget lukkes, og glasset sættes i ovnen ved 100 grader i ca. 30 minutter.

Afkøles inden glasset sættes i køleskab.

onsdag den 13. maj 2009

Crème Brulée med clementiner

10 pers.

2-3 stænger vanille
140 gram sukker
7-8 æggeblommer, alt efter størrelse
2½ dl sødmælk
7 dl piskefløde
orangeblomstvand, ganske lidt
5-6 clementiner eller mandariner


Cassonade:

brunt rørsukker

Tilberedning:

  1. Skrab kornene ud af vanillestængerne og bland dem med sukker og æggeblommer.
  2. Rør med et piskeris til sukkeret er opløst. Kun røre. Ikke piske, da æggemassen ikke må skumme.
  3. Bland mælk, fløde og orangeblomstvand i, si cremen.
  4. Lad cremen hvile en times tid. Skum den af.
  5. Pil clementinerne.
  6. Læg 6 fileter i 10 skåle med en bunddiameter på 11 cm med skrå sider.
  7. Fyld cremen i skålene i et lag på 1½-2 cm's tykkelse.
  8. Clementinerne må ikke ligge for tæt, så vil cremen ikke sætte sig.
  9. Bag i en ovn ved 95 grader til cremen sætter sig, 35-50 minutter alt efter ovn. Cremen skal stadig skælve.
  10. Lad cremen køle af og drys et tyndt lag cassonade på.
  11. Karamelliser sukkeret med en blæselampe, ovnens grill kan bruges i nødstilfælde.

Den klassiske opskrift er uden clementiner og orangeblomstvand, og den sætter sig nemmere.